Spring til indholdet

Kilderne ligger i de offentlige arkiver. Her finder du vejen ind.

Trin 6 · Kildeguide

Udvandrere – når slægten rejste til Amerika

Se, hvilke danske kilder der registrerer udvandrere fra 1868, hvad de viser, og hvordan du søger i dem, hvis en slægtning rejste til Amerika.

Skrevet · Redaktionen bag Slægtsforskning

Gammel trækiste med jernbeslag på en havnekaj med et skib uskarpt i baggrunden
AI-genereret billede

Mange danske familier har en slægtning, der rejste til Amerika. Ifølge Wikipedia udvandrede 88.000 danskere til USA alene i 1880’erne. Spor efter dem findes i danske arkiver, især i politiets registrering af rejsekontrakter. Rigsarkivet har materiale om den fra 1868 til 1959.

Hvad registrerede politiet?

Rigsarkivets vejledning beskriver kilderne om rejser til andre verdensdele. Det er registre over de kontrakter, folk indgik om skibstransport til oversøiske destinationer. Hovedparten af udvandringen gik fra København.

  • Direkte udvandring: en skibsbillet direkte til en oversøisk havn, fx New York.
  • Indirekte udvandring: kontrakten dækkede også transporten til en afgangshavn, fx Hamborg.

Registrene viser, hvem der indgik en rejsekontrakt, og hvor rejsen gik hen. Hvad der ellers står, afhænger af protokollen.

Hvilke kilder findes, og hvilke år dækker de?

Periode Kilde Hvem førte den Er den online?
1868–1934 udvandrerprotokoller og registre over direkte og indirekte udvandring Københavns Politi (3. Politiinspektorat), i Vejle og Ribe byfogederne protokollerne 1868–1911 er indtastet og kan søges på navn. Protokollen fra 1868 med register er scannet. Direkte protokoller 1913–1919 og indirekte 1911–1919 er også scannet, og det samme gælder Vejle-protokollerne
1934–1952 registre og anmeldelser for udvandrere og almindeligt rejsende Statens Udvandringskontor (oprettet 1934) og Københavns Politi ikke scannet; bestilles til læsesal
1953–1959 anmeldelser for udvandrere og almindeligt rejsende Statens Udvandringskontor ikke scannet; bestilles til læsesal

Registreringen af de enkelte billetter ophørte, da kontrollen stoppede i 1959.

Hvor kan jeg søge på navn?

Det danske Udvandrerarkiv ligger hos Aalborg Stadsarkiv og blev stiftet 3. juli 1932 for at samle historisk materiale om udvandring fra Danmark. Arkivets søgeside bygger på udvandrerprotokollerne, og Rigsarkivet oplyser, at de indtastede protokoller dækker 1868–1911. Ifølge Wikipedia rummer også Dansk Demografisk Database, som er en del af Statens Arkiver, indtastede kilder, bl.a. folketællinger og politiets udvandringsprotokoller. Læs mere om Det danske Udvandrerarkiv.

Sådan søger du i protokollerne

  1. Find arkivskaberen i Rigsarkivets søgetjeneste, Søg i samlingerne. For København er det Københavns Politi, 3. Politiinspektorat.
  2. Find den rigtige arkivserie for perioden.
  3. Slå op i registret for årgangen, og find derefter selve kontrakten eller billetkopien i serien Anmeldelser.
  4. For 1868–1911 kan du søge direkte på navn i Udvandrerarkivets database.

Rejseoplysninger er private. Rigsarkivet anvender derfor en tilgængelighedsfrist på 75 år. Yngre materiale kræver tilladelse, som du søger om hos Rigsarkivet.

Spor i andre danske kilder

Før du finder rejsekontrakten, har du ofte fundet et hul i kilderne:

  • I folketællingerne står en person pludselig ikke længere i husstanden.
  • I nogle sognes kirkebøger blev der ca. 1814–1875 ført lister over til- og afgang.
  • I lægdsrullerne bliver en mand slettet, og begrundelsen kan være fraflytning eller død.
  • Et skifte opregner arvingerne.

Brug hullet til at afgrænse årene. Søg derefter i protokollerne for de år, hvor personen kan have forladt landet.

Faldgruber

  • Ikke alle er registreret. Udvandrere, der selv ordnede transporten til en udenlandsk havn og købte billetten der, står ikke i danske registre.
  • Agenter uden for København. Registreringerne i Vejle og Ribe har huller i perioderne. Der fandtes også agenturer i andre jyske byer. Horsens-agentens arkiv fra 1892–1922 findes i Det Danske Udvandrerarkiv i Aalborg.
  • Personer, der ikke udvandrede. Efter 1900 indeholder registrene flere personer, der ikke udvandrede. Nogle købte billetter for at besøge Danmark.
  • Ikke omfattet. Udvandring til andre europæiske lande er ikke med, og heller ikke flyrejser efter 2. verdenskrig, fordi kun skibsrejser til andre verdensdele blev kontrolleret.
  • Navne skifter. Efternavne kan være ændret eller stavet anderledes i det nye land. Se navneskik og patronymer.
  • Kun dele er digitaliseret. Resten skal bestilles til en læsesal.

Når du har fundet ud af, hvornår og hvortil en slægtning rejste, kan amerikanske kilder, fx USA’s folketællinger, tage over. Dem handler denne side ikke om. Har du brug for hjælp til at komme i gang, så læs Kom i gang med slægtsforskning. Et overblik over arkiverne findes under Rigsarkivet og de offentlige arkiver, og forsiden om slægtsforskning samler alle kildeguiderne.

Kilder