Spring til indholdet

Kilderne ligger i de offentlige arkiver. Her finder du vejen ind.

Arkiverne

Rigsarkivet og de offentlige arkiver

Overblik over Rigsarkivet, Arkivalieronline, Dansk Demografisk Database, stadsarkiver, lokalarkiver og Det Kgl. Bibliotek til slægtsforskning.

Skrevet · Redaktionen bag Slægtsforskning

Gang i et arkivmagasin med rullereoler fyldt med ens grå arkivæsker
AI-genereret billede

Rigsarkivet er statens arkiv. Sammen med Arkivalieronline, Dansk Demografisk Database, Københavns Stadsarkiv, lokalarkiver og Det Kgl. Bibliotek udgør det de offentlige kilder, som de fleste danske slægtsforskere bruger. Siden forklarer, hvad hver især kan, hvordan man søger efter en person, og hvordan man finder tidligere ejere af et hus.

Rigsarkivet og slægtsforskning

Rigsarkivet indsamler og opbevarer historiske kilder og stiller dem til rådighed. Til slægtsforskning er det især kirkebøger, folketællinger, lægdsruller og skifter, der har interesse. Rigsarkivet har læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.

To forhold er værd at kende, før man begynder:

  • Arkivet er ordnet efter ophavsmand, ikke efter emne. Rigsarkivet skriver selv, at der ikke er en systematisk emneordnet indgang. Man må derfor tænke over, hvilken myndighed eller institution der kan have skabt kilden. En kirkebog er skabt af et sogn, et skifte af en skifteret.
  • Kun en mindre del er digitaliseret. Rigsarkivet oplyser, at det drejer sig om omkring 2 % af samlingerne. Meget findes kun på papir og kan ses på en læsesal.

Rigsarkivet har en vejledning til nye brugere, Ny forsker – Kom godt i gang, som forklarer arkivets opbygning og søgeredskaber. Rigsarkivets søgeværktøj hedder Søg i samlingerne.

Arkivalieronline: kirkebøger, folketællinger, lægdsruller og skifter

Arkivalieronline er Rigsarkivets tjeneste med digitaliserede dokumenter. De mest benyttede temaer er:

  • Kirkebøger: fødsler, konfirmationer, vielser og begravelser fra Danmark, fra oversøiske menigheder og borgerlige vielser. Se Kirkebøger.
  • Folketællinger: tællinger fra Danmark og den danske koloni i Vestindien. Se Folketællinger.
  • Lægdsruller: lister over mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste. Se Lægdsruller.
  • Skifter: opgørelser over afdødes ejendele, værdier og arvinger fra hele landet. Se Skifter.

Derudover findes temaer som ejendomme, retsvæsen, militærvæsen, politi og søfart. Kilderne vises som billeder af de originale sider, så de er skrevet i den tids håndskrift. Rigsarkivet har en vejledning i at lære at læse gotisk håndskrift, og her på siden findes Gotisk håndskrift – lær at læse de gamle dokumenter.

Enkelte billeder kan hentes via knappen i billedviseren. Større downloads kræver tilladelse fra Rigsarkivet.

Dansk Demografisk Database: søgbare afskrifter

Dansk Demografisk Database er en onlinedatabase, hvor oplysninger fra historiske kilder er indtastet, så man kan søge på navn og andre oplysninger. Det drejer sig blandt andet om folketællinger og politiets udvandringsprotokoller. Kilderne er indtastet af både frivillige og professionelle. Databasen hører under Rigsarkivet. Den er god til at finde frem til, hvor en person boede, og i hvilket år. Se også Udvandrere.

En afskrift kan indeholde læsefejl eller mangler. Når du har fundet en person, så slå op i originalen i Arkivalieronline og notér kilden. Det er en god vane at tjekke begge steder.

Hvordan søger jeg efter en person i Rigsarkivet?

  1. Saml, hvad du ved. Navn, omtrentligt fødselsår og sted eller sogn er nok til at begynde. Jo flere oplysninger, jo færre falske hits.
  2. Søg i afskrifterne. Find personen i Dansk Demografisk Database for at få sogn og årstal.
  3. Slå op i originalen. Åbn kirkebogen, folketællingen eller skiftet i Arkivalieronline, og notér kilden.
  4. Prøv Søg i samlingerne. Hvis kilden ikke er digitaliseret, kan Rigsarkivets søgeværktøj vise, hvilket arkiv og hvilken serie materialet ligger i.
  5. Spørg arkivet. Personalet på læsesalene kan hjælpe med at finde frem til materialet.

Søgemaskiner og databaser i overblik

Tjeneste Hvad den giver Bruges til
Arkivalieronline Billeder af originale kilder Kirkebøger, folketællinger, lægdsruller og skifter
Dansk Demografisk Database Søgbare afskrifter Finde en person og dernæst den rigtige side
Søg i samlingerne Rigsarkivets søgeværktøj til arkivalier Finde materiale, som ikke er digitaliseret
Stadsarkiver Kommunalt arkivmateriale Kilder om byens indbyggere og administration
Lokalarkiver Lokale dokumenter, fotos og erindringer Egnens historie og huse
Det Kgl. Bibliotek Aviser, kort, billeder og håndskrifter Baggrund og omstændigheder

Brug arkivernes egne søgefunktioner, og regn med, at hver tjeneste har sin egen opbygning og sine egne søgemuligheder.

Københavns Stadsarkiv

Københavns Stadsarkiv er Københavns Kommunes arkiv. Det indsamler og bevarer arkivmateriale fra byens administration og privatarkiver samt erindringer. Boede dine forfædre i København, kan stadsarkivet have materiale, som ikke findes andre steder. Find åbningstider og søgeværktøjer på Københavns Kommunes hjemmeside. Også andre større kommuner har stadsarkiver.

Lokalarkiver

Et lokalarkiv indsamler, registrerer og bevarer privat arkivmateriale fra et afgrænset område, fx et sogn, en by eller en kommune: dokumenter, fotos, film, kort og mundtlige erindringer. Mange drives af foreninger med frivillige, andre er kommunale. Kommunalt arkivmateriale, der skal bevares, afleveres som regel til et stadsarkiv eller til Rigsarkivet.

Lokalarkivet er oplagt, hvis du vil vide, hvordan der så ud, hvor dine forfædre boede, eller hvem der boede i et bestemt hus. Mange arkiver lægger registreringer online, og personalet kan hjælpe videre.

Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Bibliotek rummer trykt materiale og digitale samlinger. På kb.dk findes blandt andet adgang til historiske aviser, billeder, håndskrifter og kort. Aviser kan give dødsannoncer og lokalstof. Regler for, hvad der kan ses hjemmefra, og hvad der kræver besøg, varierer, så læs vilkårene på bibliotekets hjemmeside. Biblioteket besvarer også spørgsmål om samlingerne.

Hvordan får jeg aktindsigt i Rigsarkivet?

Rigsarkivet bruger betegnelsen ansøgning om adgang. Det er relevant, når materialet ikke er frit tilgængeligt.

  • Materiale fra offentlige myndigheder er ifølge Rigsarkivet som udgangspunkt tilgængeligt efter 20 år. Indeholder det personoplysninger, er adgangen typisk begrænset i op til 75 år.
  • Du ansøger via en blanket og oplyser formålet. Rigsarkivet vurderer, om arkivlovens beskyttelseshensyn tillader adgang.
  • Du skal kunne oplyse arkivskaberen, fx den myndighed, der behandlede sagen, og enten arkivserien eller sagsnummeret. Referencerne kan findes i Søg i samlingerne.
  • Gives der adgang, sker det på vilkår, som typisk betyder, at personoplysninger ikke må deles eller offentliggøres.
  • Oplysninger om dig selv følger en anden procedure.

Se Ansøg og bestil hos Rigsarkivet for den aktuelle vejledning. Kirkebøger og folketællinger har egne tilgængelighedsregler, som er omtalt på deres sider.

Kan man se tidligere ejere af et hus?

Ofte ja, men vejen afhænger af, hvor langt tilbage du vil. En ejendom kan følges i flere typer kilder:

  • Skøder og tinglysning. Et skøde er et ejerbevis på fast ejendom. Det blev almindeligt i 1500-tallet at fremlægge vigtige dokumenter på tinge og at føre protokol over dem, og de ældre protokoller findes i dag i arkiverne. Nutidens ejerforhold ses i Tingbogen, som Tinglysningsretten fører.
  • Matriklen. Fast ejendom registreres med et matrikelnummer. Det er nyttigt at kende nummeret, når du søger i ældre kilder.
  • Arkivalieronline. Her er blandt andet temaerne ejendomme og retsvæsen.
  • Folketællinger. De viser, hvem der boede på adressen, men ikke nødvendigvis hvem der ejede huset.
  • Skifter. Et dødsbo kan nævne et hus eller en gård og hvem der arvede.
  • Lokalarkivet. Det har ofte fotos og oplysninger om huse og gårde på egnen.

Start med adresse eller matrikelnummer og sogn. Giver det ikke resultater, så spørg lokalarkivet eller en arkivar. Kombinér med kirkebøger og skifter.

Næste skridt

Er du ny, så start med Kom i gang med slægtsforskning og forsiden om slægtsforskning. Når du har fundet personerne, kan du samle dem i en anetavle.

Spørgsmål og svar

Hvor finder jeg oplysninger om min familie?

Start i familiens egne papirer, og fortsæt i de offentlige arkiver. Kirkebøger, folketællinger, lægdsruller og skifter kan ses i Arkivalieronline, og Dansk Demografisk Database har søgbare afskrifter. Lokalarkiver og stadsarkiver har materiale om bestemte egne, og Det Kgl. Bibliotek har blandt andet aviser, kort og billeder.

Hvordan får jeg aktindsigt i Rigsarkivet?

Materiale, der ikke er åbent for alle, kræver en ansøgning om adgang. Den sendes til Rigsarkivet med angivelse af formålet, og Rigsarkivet vurderer ud fra arkivlovens regler. Man skal kunne oplyse arkivskaberen og enten arkivserie eller sagsnummer.

Kan man se tidligere ejere af et hus?

Ofte ja. Ældre skøder og pantebreve findes i tinglysningens protokoller, og folketællinger og skifter kan supplere. Lokalarkivet kender ofte husets historie. Hvor langt tilbage man kan komme, afhænger af, hvilke kilder der er bevaret.

Kilder