Trin 3 · Kildeguide
Folketællinger – husstanden år for år
Folketællinger viser, hvem der boede hvor på en bestemt dato. Se, hvilke tællinger der findes, hvad de rummer, og hvordan du finder din familie.
En folketælling er en officiel optælling af alle, der bor eller opholder sig i et område. For slægtsforskere er de danske tællinger særligt værdifulde, fordi de nævner hver enkelt person, husstand for husstand. Dermed kan du se, hvem der boede sammen på en bestemt dato, hvor gamle de var, og hvad de levede af. Folketællingerne supplerer kirkebøgerne, fordi de viser familien samlet frem for enkeltstående begivenheder som en dåb eller en vielse.
Hvornår er der folketællinger?
Wikipedia opregner de danske landsdækkende tællinger. De første to fandt sted om sommeren. Fra 1801 til og med 1916 lå tællingerne i februar, oftest den 1. februar. Fra 1921 varierede datoen og lå oftest om efteråret. Rigsarkivet har folketællinger fra hele landet til og med 1970.
| Periode | Tællingsår | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1700-tallet | 1769, 1787 | 1769 brugte ikke ensartede skemaer, og originalerne er gået tabt. 1787 er den første med fortrykte skemaer. |
| 1800–1860 | 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860 | Fra 1845 er fødested med. I 1855 kom trossamfund til. |
| 1870–1916 | 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916 | Fra 1880 registreres også personer, der var midlertidigt til stede eller fraværende. |
| 1921–1940 | 1921, 1925, 1930, 1935, 1940 | For 1935 er kun optællingerne bevaret. |
| 1945–1970 | 1945, 1950, 1955, 1960, 1965, 1970 | For 1945 og 1955 er kun optællingerne bevaret. 1970 er den sidste. |
Der er også lokale tællinger, fx af København i 1885 og 1895, og tællinger for Slesvig, Holsten, Færøerne, Grønland og de gamle kolonier. Rigsarkivet har dem for Færøerne 1801–1977, Grønland 1834–1976 og Dansk Vestindien 1841–1911.
Hvad er en folketælling, og hvad står der i den?
Siden 1787 har skemaerne været nogenlunde ens, så tællingerne kan sammenlignes. For hver person står der typisk:
- navn
- alder eller fødselsdato
- stilling i husstanden (fx husfader, hustru, barn eller tjenestefolk)
- civilstand
- erhverv
- fødested (fra 1845)
I 1906 og 1916 er fødestedet kun oplyst for København og Frederiksberg. Husstandene står efter hinanden, og oplysningerne varierer en smule fra tælling til tælling.
Hvor finder jeg folketællinger?
Ifølge Rigsarkivets vejledning er alle folketællinger for kongeriget til og med 1940 scannet og kan ses på Arkivalieronline. Tællingerne fra 1950 til 1970 skal ses på læsesalen i København. De bestilles via Rigsarkivets søgetjeneste, Søg i samlingerne. Tællinger, der er under 75 år gamle, kræver tilladelse, fordi de rummer private oplysninger.
I Danmark offentliggøres folketællingerne i deres oprindelige form 75 år efter indsamlingen.
Sådan søger du på Arkivalieronline
- Vælg Folketællinger.
- Vælg område og derefter selve tællingen.
- Vælg sogn eller by. Tællingerne på landet er ordnet efter sogn. Byernes tællinger er som regel ordnet efter by og gade. For København er de ældste tællinger (1787–1860) ordnet efter kvarter og gade.
- Bladr gennem siderne, til du finder husstanden.
Kender du ikke sognet, kan det historiske kort DigDag vise, hvilket sogn en landsby eller adresse hørte til i et givet år. Dele af folketællingerne er desuden indtastet af frivillige og fagfolk, så du kan søge på navn i Dansk Demografisk Database. Det gælder kun de tællinger, der er indtastet.
Sådan bruger du dem i din forskning
- Start med den nyeste tælling, du kan finde din familie i, og arbejd baglæns. Alder og fødested peger på et sogn og et fødselsår.
- Brug tallene som en vejviser til kirkebogen. Alderen er ikke altid helt præcis, så søg et par år på hver side af det beregnede fødselsår.
- Følg husstanden fra tælling til tælling. Når et barn ikke længere står der, kan det være flyttet, død eller udvandret. Se udvandrere.
- Kig på husstandens øvrige medlemmer. Der kan bo slægtninge i husstanden, fx en enke eller en ældre forælder, og de kan give spor til flere sogne.
- Noter henvisningen: år, sogn eller by og side. Se Kom i gang.
Typiske faldgruber
- Manglende tællinger. Det meste af Københavns folketælling fra 1834 er gået tabt. Det samme gælder nogle købstæder i 1840 og enkelte sogne i de fleste andre tællinger.
- Gadenavne er skiftet. Hvis en københavnsk gade ikke findes, så tjek Rigsarkivets liste over ændrede gadenavne til 1931.
- Roder i København. I 1960 og 1965 er København delt i små områder, roder. Find gadens rode på et kort, før du bestiller.
- Stavning og alder varierer. Navne er skrevet, som tælleren hørte dem, og aldre er ofte afrundet. Se navneskik og patronymer og gamle ord.
- Sønderjylland. Fra 1864 til 1919 stod de preussiske myndigheder for tællingerne, og det meste kildemateriale blev kasseret efter statistikken. En undtagelse er kortene fra 1885 over danske statsborgere i Preussen. Efter 1920 indgår området i de landsdækkende tællinger.
- Adgangsfrist. Er en tælling yngre end 75 år, skal du søge om tilladelse.
Folketællingerne dækker kun dem, der boede i landet på tællingsdagen. Mænd kan du desuden finde i lægdsrullerne, og for familiens ejendele og arvinger er skifterne et godt næste skridt. Et overblik over, hvor du finder materialet, står på siden om Rigsarkivet og de offentlige arkiver.
Spørgsmål og svar
Hvornår var den sidste folketælling i Danmark?
Den sidste egentlige folketælling i Danmark blev gennemført i 1970. Senere opgørelser, bl.a. i 1976 og 1981, byggede på udtræk fra CPR-registret og regnes ikke for traditionelle folketællinger.
Hvor finder jeg folketællinger?
Folketællingerne for kongeriget til og med 1940 er scannet og kan ses på Arkivalieronline. Tællingerne fra 1950 til 1970 skal ses på Rigsarkivets læsesal i København og bestilles via Rigsarkivets søgetjeneste.
Hvornår er der folketællinger?
I Danmark blev der holdt landsdækkende tællinger i 1769 og 1787 og derefter med uregelmæssige mellemrum frem til 1970. Fra 1930 var der fem år mellem tællingerne.