Spring til indholdet

Kilderne ligger i de offentlige arkiver. Her finder du vejen ind.

Værktøj

Slægtstræ og anetavle – med anenummer-beregner

Forskellen på slægtstræ, anetavle, stamtavle og efterslægtstavle. Sådan virker anenumre, og sådan vælger du et slægtsprogram. Med anenummer-beregner.

Skrevet · Redaktionen bag Slægtsforskning

Anenummer-beregneren

Find generation, slægtslinje og køn for et anenummer – eller klik dig bagud fra dig selv og se nummeret blive bygget op.

Et helt tal fra 1 til 1.048.575, altså op til generation 20.

1 dig selv

Generation
Generation 1 – dig selv
Kaldes også
probanden – den person, anetavlen tager udgangspunkt i
Køn i anetavlen
Nummer 1 er dig selv, uanset køn

Vejen fra dig til anen

  1. 1

Klik dig bagud i anetavlen

Start hos dig selv, og vælg far eller mor for hvert trin. Far giver det dobbelte nummer, mor det dobbelte plus én.

Anetavle som et træ: dig selv som nummer 1 nederst, forældrene 2 og 3, bedsteforældrene 4 til 7 og oldeforældrene 8 til 15 øverst. Fædre har lige numre, mødre ulige. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 det er dig
Fædre: lige numre Mødre: ulige numre

Hvor mange aner er der i en generation?

Generation 5 (tipoldeforældre): 16 aner med numrene 16–31.

Regel: anens far har nummer 2 × n, og moren har nummer 2 × n + 1. Beregningen sker direkte i din browser.

Illustration af en anetavle formet som et træ, hvor én cirkel forgrener sig til to, fire og otte
AI-genereret billede

Et slægtstræ viser, hvordan personer hænger sammen på tværs af generationer. I slægtsforskning skelner man mellem flere typer tavler, og den mest kompakte er anetavlen, hvor hver person får et nummer. Med anenumre kan du i noterne skrive „ane 13“ i stedet for en lang slægtslinje. Anenummer-beregneren på siden regner mellem nummer, generation og slægtslinje for dig.

Slægtstræ, anetavle, stamtavle og efterslægtstavle

I daglig tale bruges „slægtstræ“ om alle slags oversigter over en familie. I slægtsforskningen har de forskellige tavler hver deres retning:

Tavle Viser Retning
Anetavle En persons forfædre (aner). Kun forældrelinjerne medtages. Bagud i tiden
Efterslægtstavle Alle efterkommere af en person eller et ægtepar frem til nutiden. Kaldes også stamtræ. Fremad i tiden
Stamtavle En særlig form for efterslægtstavle, der kun følger personer født med et bestemt slægtsnavn. Fremad, kun mandslinjen

I en stamtavle medtages døtre, men ikke deres børn. Har en mand ingen sønner, regnes hans slægtslinje for uddød. I en efterslægtstavle kommer alle efterkommere med, også børn født uden for ægteskab og adoptivbørn.

Mange online-træer blander typerne. Det er nemmere at holde overblik, hvis du først beslutter, om du leder bagud efter aner eller fremad efter efterkommere. Mange begyndere starter med anetavlen, fordi den begynder med en selv.

Sådan virker anenumre

Anetavlen starter med en person, som kaldes probanden. Det er dig selv, hvis det er din egen slægt, du forsker i. Ordet betyder „den, der skal prøves“. Det stammer ifølge Wikipedia om anetavler fra en tysk adelsmand, der skulle kunne vise 16 adelige tipoldeforældre.

Hver person i tavlen får et nummer efter en enkel regel:

  • Probanden har nummer 1.
  • Faren til en person med nummer n har nummer 2n.
  • Moren til personen har nummer 2n + 1.
  • Barnet til en person med nummer n har nummer n delt med 2, rundet ned.

Probandens far får derfor nummer 2 og moren nummer 3. Farfar er 4, farmor 5, morfar 6 og mormor 7. Lige numre er mænd, og ulige numre over 1 er kvinder.

Generationerne

Antallet af aner fordobles for hvert led. Wikipedia nævner, at tavlen hurtigt bliver omfattende. Her er de første seks generationer. Probanden regnes her som generation 1, ligesom i beregneren. Nogle kilder tæller probanden som generation 0.

Generation Betegnelse Antal Numre
1 Probanden 1 1
2 Forældre 2 2–3
3 Bedsteforældre 4 4–7
4 Oldeforældre 8 8–15
5 Tipoldeforældre 16 16–31
6 Tiptipoldeforældre 32 32–63

Fra nummer til slægtslinje

Du kan læse slægtslinjen ud af et nummer ved at skrive det som binært tal. Cifrene efter det første 1-tal fortæller, om du går til far (0) eller mor (1), fra probanden og bagud:

  • 6 skrives 110 binært. Efter det første ciffer står 1 og 0, altså mor og derefter far: „din mors far“, dvs. morfar.
  • 13 skrives 1101. Efter det første ciffer står 1, 0 og 1: mor, far og mor, dvs. „din mors fars mor“.

Det samme får du ved at gå den anden vej med reglen ovenfor: 13 er moren (2 × 6 + 1) til nummer 6.

Andre systemer

Et andet system er anebrøken, hvor tælleren angiver generationens størrelse og nævneren pladsen i generationen. Wikipedia viser eksemplet 8/3: Der er 8 oldeforældre, og nummer 3 er probandens farmors far.

Anetavlens nummersystem har en lang historie. Michael Eytzinger beskrev princippet i 1590, Jerónimo de Sosa gjorde det kendt i 1676, og Stephan Kekulé von Stradonitz udgav sin udgave i 1898. Derfor kaldes systemet også Sosa–Stradonitz-metoden.

Sådan bruger du anenummer-beregneren

Beregneren på siden har tre funktioner. Alt regnes i din browser, intet gemmes, og der hentes intet udefra.

  1. Fra anenummer til slægtslinje. Indtast et nummer fra 1 til 1.048.575, dvs. op til generation 20. Du får generation, betegnelse, køn, slægtslinjen i ord (fx „din fars mors far“) og den danske kortform, hvor den findes: far, mor, farfar, farmor, morfar eller mormor. Du ser også numrene på personens far, mor og barn.
  2. Byg et nummer med knapper. Start ved probanden og klik „far“ eller „mor“. Nummeret opbygges trin for trin: far giver 2n, mor giver 2n + 1, og „fortryd“ går et skridt tilbage.
  3. Se en generation. Vælg en generation fra 1 til 20, og se, hvor mange aner den rummer, og hvilket nummerinterval den dækker.

Beregneren kender ikke din slægt. Den regner kun på nummersystemet og er tænkt som en hjælp til at læse og skrive anetavler.

Hvordan starter man med slægtsforskning?

Start med dig selv og de nærmeste. Rigsarkivet anbefaler at spørge de ældste i familien og gennemse familiens papirer. Notér for så mange aner som muligt navn, fødselsår og fødesogn samt dødsår og dødssogn. Sognet er vigtigt, fordi fødsler og dødsfald blev ført i de enkelte kirkebøger. Skriv også kilden ned, hver gang du finder en oplysning. Trin for trin står det i kom i gang med slægtsforskning, og de vigtigste kilder er kirkebøger og folketællinger.

Hvilket slægtsforskningsprogram skal jeg vælge?

Du kan lave en anetavle på papir, i et regneark, i et program på din egen computer eller i et online stamtræ. Wikipedia påpeger, at slægtsforskning kan laves i hånden, og at programmer tilbyder ekstra funktioner som navneregistre og statistik. Der er ikke ét rigtigt valg, men disse kriterier er værd at gennemgå:

  • GEDCOM-eksport og -import. GEDCOM er et åbent filformat til at lagre og flytte slægtsdata mellem programmer. Kan et program eksportere en GEDCOM-fil, kan du tage dine data med til et andet. Tjek dog, hvad der følger med. Ifølge Wikipedia om GEDCOM importerer nogle programmer ikke alle data fra en fil. Gem en eksportfil jævnligt som backup.
  • Ejerskab af data. Find ud af, hvem der har rettigheder til de oplysninger, du lægger ind. Kan du hente alt ud igen, og hvad sker der, hvis tjenesten ændrer vilkår eller lukker?
  • Kildehenvisninger. Vælg et værktøj, hvor hver oplysning kan knyttes til en kilde. Wikipedia formulerer det sådan, at en oplysning uden kildehenvisning ligner en påstand snarere end dokumentation.
  • Tegnsæt og dansk sprog. Test, at æ, ø og å og gamle stavemåder kommer rigtigt gennem eksport og import. Version 7.0 af GEDCOM kræver tegnsættet UTF-8, mens mange programmer ifølge Wikipedia længe har brugt et ældre tegnsæt.
  • Offline eller online. Et program på din egen computer giver dig direkte kontrol over filerne. Et online stamtræ giver nemmere deling og samarbejde med andre.
  • Pris. Der findes både gratis slægtsforskningsprogrammer på dansk og betalte. Se efter, hvad den gratis udgave rummer, og om priser og vilkår fremgår tydeligt, før du lægger meget arbejde ind.

Er slægtsprogrammer og online stamtræer gratis?

Nogle er, andre er det ikke, og vilkårene kan ændre sig. Læs, hvad der er med i den gratis udgave, og om funktioner som eksport, kilder og deling er begrænsede. Arkivernes egne kilder er en anden sag: Rigsarkivet har kirkebøger, folketællinger og andre kilder liggende som skannede arkivalier i Arkivalieronline, og her kan man ikke søge i de skannede sider, men blade dem igennem side for side. Du kan i stedet søge på navn i registrerede data fra folketællinger og kirkebøger 1787–1918 gennem Rigsarkivets søgetjenester. Se arkiverne og de offentlige kilder.

Privatliv for levende personer

Oplysninger om levende personer er personoplysninger. Det gælder navne, fødselsdatoer og adresser. Vær derfor forsigtig, hvis du lægger et træ online eller sender en fil til andre:

  • Spørg familien, før du offentliggør oplysninger om dem.
  • Se, om du kan skjule eller udelade levende personer ved deling og eksport.
  • Begræns oplysningerne om børn og om følsomme forhold i familien.
  • Overvej, om et træ skal være åbent for alle eller kun for inviterede.

Også oplysninger om afdøde kan berøre efterkommere, så vær hensynsfuld her. Anenumre kan hjælpe: I noter, du deler, kan du skrive „ane 3“ i stedet for et navn og holde navnelisten i et lukket program.

Spørgsmål og svar

Hvilke hjemmesider er gode til slægtsforskning?

Start med de offentlige kilder. Rigsarkivets Arkivalieronline samler arkivets digitaliserede dokumenter, bl.a. kirkebøger, folketællinger, lægdsruller og skifter, som skannede sider, der gennemses side for side. Rigsarkivet har desuden søgetjenester, hvor man kan søge på navn på tværs af folketællinger og kirkebøger 1787–1918. Rigsarkivet oplyser, at kun ca. 2 % af samlingerne er digitaliseret, så en del kilder findes kun på arkivet.

Hvad er et anenummer?

Et anenummer er det løbenummer, en person har i en anetavle. Probanden, dvs. den person, anetavlen starter med, har nummer 1. En persons far har det dobbelte nummer, og moren har det dobbelte plus 1. Lige numre er derfor mænd, og ulige numre over 1 er kvinder.

Hvordan finder jeg ud af, hvilken generation et anenummer tilhører?

Generation 1 er probanden, generation 2 forældrene med numrene 2–3, generation 3 bedsteforældrene med 4–7, og sådan fortsætter det: Hver generation starter ved en toerpotens (1, 2, 4, 8, 16, 32 …) og rummer dobbelt så mange personer som den forrige. Beregneren på siden regner det ud for dig.

Kilder