Spring til indholdet

Kilderne ligger i de offentlige arkiver. Her finder du vejen ind.

Trin 4 · Kildeguide

Lægdsruller – sporet efter mænd og drenge

Lægdsruller er lister over mænd, der kunne udskrives til militæret. Se, hvad de viser, hvilke år de dækker, og hvordan du finder en mand i dem.

Skrevet · Redaktionen bag Slægtsforskning

Lægdsruller er lister over de mænd og drenge, der kunne udskrives til militærtjeneste. De er en af de få kilder, hvor man kan følge en mand fra barndommen og gennem et langt liv, og de viser ofte, hvor han boede fra år til år. Rigsarkivet har lægdsruller fra 1701, og fra 1789 kan man følge mændenes flytninger. Rullerne omfatter kun mænd, men giver spor om hele familien.

Hvad er et lægd?

Et lægd var den mindste inddeling ved udskrivning til hæren. Ordet bruges fra 1600-tallet om en gruppe gårde, der i fællesskab skulle stille én soldat. Ved en kongelig forordning i 1701 blev landet delt i lægder, og godsejerne stod for udskrivningen. I 1788 flyttede ansvaret fra godsejerne til kongens embedsmænd, samtidig med at stavnsbåndet blev ophævet. Ved den almindelige værnepligt, der blev indført ved lov i 1849, gjaldt pligten alle mænd. I 1869 blev landet delt i seks udskrivningskredse. Lægdsruller blev dog ved med at blive ført inden for kredsene. Se Wikipedia om lægd.

Hvilke år dækker lægdsrullerne?

Periode Hvem blev ført ind Aldre i rullerne Oplysninger
1701–1788 bondestanden på godsjord (landmilitsen) varierer: fra 14–35 år (1701–1730) til 4–40 år (1764–1788) navn, alder, fødested, hos hvem manden boede eller arbejdede
1788–ca. 1860 bondestanden til 1848, alle mænd fra 1849 0–36 år (1788–1808), 0–45 år (1808–1849), 15–38 år (1849–1860) også opholdssted, flytninger, højde, fritagelsesgrund, tjenestested og straffe
Ca. 1860–1930 alle mænd 15–38 år (1860–1869), 19–38 år (1869–1912), 18–36 år (fra 1912) som før
Fra 1932 alle mænd – rullerne fortsætter, men betyder meget mindre for slægtsforskere; fra 1956 førtes registerkort

Før 1849 var det kun bondestanden, der blev udskrevet. Købstadsborgere og de højere klasser på landet findes derfor normalt ikke. I København (1849–1940) og på Frederiksberg (1857–1952) blev der ført navneregistre.

Hvad kan du finde?

  • navn og alder
  • fødested
  • opholdssted og flytninger (fra 1789)
  • faderens navn, eller moderens, hvis barnet var født uden for ægteskab
  • højde, sessionens vurdering og eventuel fritagelsesgrund
  • militær enhed, tjenestested og straffe
  • henvisninger til tidligere ruller eller et nyt lægd

Det er især fødested, flytninger og faderens navn, der kan hjælpe, når en mand mangler i kirkebogen eller folketællingen.

Sådan finder du en person i lægdsrullerne

  1. Find sognets lægdsnummer i Rigsarkivets hjælpemiddel Lægdsruller – Sognefortegnelse 1789–2012. Den viser også amtet (1789–1860) eller udskrivningskredsen (ca. 1860–1930).
  2. Find den rigtige arkivserie. Før 1788 ligger rullerne i godsarkiver, amtstuer eller rytterdistrikter og er som regel ordnet efter sogn og landsby. For 1788 til ca. 1860 er serien Lægdsruller (1789–1864) sorteret efter amt og år. For ca. 1860–1930 er den sorteret kronologisk og derefter efter lægdsnummer.
  3. Gennemse lægdet, til du finder manden. Kender du kun sognet, kan det historiske kort DigDag hjælpe med at finde amtet.

Hovedruller og tilgangsruller

Mellem 1788 og 1860 blev der med få års mellemrum (hvert 3. eller 4. år) lavet en hovedrulle over alle værnepligtige. Imellem blev der hvert år ført en tilgangsrulle over nytilkomne. Kan du ikke finde manden i en hovedrulle, så prøv tidligere års tilgangsruller. Fra ca. 1860 er tilgangsrullerne de vigtigste, og en mand står kun én gang i dem: det år, han nåede værnepligtsalderen eller flyttede til lægdet.

Hvor ligger de, og kan de ses online?

Rullerne ligger hos Rigsarkivet. Mange er scannet og kan ses på Arkivalieronline: Lægdsrullerne 1789–1864 og rullerne fra ca. 1860–1930 er scannet. Bornholms Milices arkiver er ikke scannet. Registeret for København er afskrevet og kan søges. Det øvrige bestilles til læsesalen via Rigsarkivets søgetjeneste, Søg i samlingerne.

Lægdsruller er omfattet af en frist på 75 år. Fordi en mand kan stå i rullen i mange år, er de almindeligt tilgængelige først efter 90 år. Yngre materiale kan man søge om adgang til.

Sådan læser du en rulle

Lægdsnummeret står øverst på siden. Hver mand har et løbenummer, og ofte står både et gammelt og et nyt nummer i margenen, så man kan følge ham fra rulle til rulle. Faderens navn står øverst i indførslen. En overstregning markerer typisk en flytning, og en vedtegning henviser til en tidligere rulle eller et nyt lægd. Frielod betyder fritagelse ved lodtrækning. Sletninger blev begrundet, fx med død eller fraflytning. Teksten er håndskrevet, så se gotisk håndskrift og gamle ord.

Typiske faldgruber

  • Bogstaver i stedet for årstal. Fra 1793 står der bogstaver i stedet for år: A betyder 1793, B 1794 og så videre, og bogstaverne genbruges. Rigsarkivet har et hjælpemiddel til at omsætte dem.
  • Lægdsrulleåret er ikke altid kalenderåret. Fra 1793 til 1806 løb året fra november til oktober, og fra 1808 til 1842 fra maj til april. Fra 1843 til 1860 var det lig kalenderåret.
  • Forkortelser og sessionskoder. Efter 1855 angav koder en mands egnethed eller årsag til kassation. Rigsarkivet har lister over dem.
  • Bornholm. Der blev ikke ført lægdsruller. Milicens mandskab findes i stam- og mønsterruller og i stambøger, og Bornholm indgik i det landsdækkende system fra 1862.
  • Sønderjylland. Før 1845 er rullerne kun sporadisk bevaret. Der findes ingen sognenøgle til lægdsnumrene, så du må gennemse amtet og derefter sognet. Fra 1866 til 1917 førte de preussiske landråd alfabetiske lister.
  • Kun mænd. Kvinder står ikke i rullerne. Brug kirkebøgerne og skifterne til dem.

Du kan finde et overblik over arkiverne på siden om Rigsarkivet og de offentlige arkiver. Er du nybegynder, så start med Kom i gang eller gå til forsiden om slægtsforskning.

Kilder