Opslag A–Å
Gamle ord og begreber fra A til Å
Opslagsværk med gamle ord fra kirkebøger, folketællinger og skifter, fra aftægt til tyende. Korte forklaringer til begyndere i slægtsforskning.
Her finder du de gamle ord og begreber, som begyndere oftest støder på i kirkebøger, folketællinger, skifteprotokoller og lægdsruller. Listen er et udvalg og ikke en komplet ordbog. Forklaringerne er korte, og hvor det er relevant, står der et par årstal, så du kan placere ordet i tid.
Står der et ord, du ikke finder her, kan du slå det op i Ordbog over det danske Sprog på Ordnet. Rigsarkivets personale kan ifølge Rigsarkivets vejledning på læsesalene også hjælpe med at afklare ældre ord og begreber. Kan du ikke læse selve skriften, så se gotisk håndskrift.
A
Aftægt
En aftale om, at en ny ejer eller fæster af en ejendom, fx en gård, skal forsørge den tidligere ejer og dennes ægtefælle. Ydelserne stod ofte i en aftægtskontrakt og kunne være bolig, fødevarer og brænde. Wikipedia oplyser, at kontrakterne var almindelige på landet omkring år 1600 og frem til begyndelsen af 1900-tallet. De kan stå i skøde- og panteprotokoller.
Amt
Tidligere betegnelse for den øverste verdslige inddeling af landet. Navnet blev indført ved en kongelig ordre af 19. februar 1662, hvor de hidtidige len fik navnet amter. Ved kommunalreformen i 1970 blev 24 amter til 14, og amterne blev nedlagt 1. januar 2007 og erstattet af fem regioner.
Arvefæste
En form for fæste, hvor brugsretten til ejendommen kunne gå i arv. Wikipedia nævner, at arvefæste spredte sig blandt husmænd i tiden med landboreformerne. Se også fæste.
D
Daglejer
En person, der arbejder for dagløn. Ordbog over det danske Sprog bruger ordet især om gifte og bosatte landarbejdere.
Degn
En kirkebetjent, der hjalp præsten, ledede kirkesangen og underviste børn. Fra 1813 skulle degnen føre kopien af kirkebogen. Skoleforordningen af 1814 påbød, at degnekaldene på landet skulle nedlægges. Se kirkebøger.
F
Fadder
Et dåbsvidne. Faddere skulle selv være døbt. Deres navne står i kirkebogen, og de kan være slægtninge, naboer eller venner af familien, så navnene kan give spor til flere personer.
Fæste og fæstebonde
Fæste betyder, at brugsretten til en ejendom, typisk jord, overdrages for en eller flere personers livstid mod visse ydelser. En fæstebonde var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård. Fæstebønder spillede en stor rolle i Danmark frem til slutningen af 1700-tallet. I løbet af 1800-tallet overgik de fleste fæstegårde til selveje, og med jordlovene i 1919 forsvandt de sidste rester af det gamle fæstesystem.
G
Gårdmand
En person, der driver en gård. I officielt sprog bruges ordet især om fæstere, i daglig tale både om fæstere og ejere.
H
Hartkorn
En skatte- og værdienhed for landbrugsjord, opgjort i tønder hartkorn. Den kombinerede jordens areal og ydeevne og må ikke forveksles med tønder land. Hartkorn blev afskaffet som beskatningsgrundlag ved skattereformen af 15. maj 1903.
Herred
En mindre retskreds. Den danske herredsinddeling kendes første gang fra Kong Valdemars Jordebog fra omkring 1232, hvor landet var delt i henved 200 herreder. Du møder ordet i angivelser af, hvilken retskreds et sted eller en sag hørte under.
Hjemmedåb
Også kaldet nøddåb. Dåb i hjemmet i en nødsituation, fx hvis et barn var sygeligt eller kom for tidligt til verden. Den kan udføres af enhver døbt. Er det ikke en præst, der døber, skal det meldes til sognepræsten, så det kan indføres i kirkebogen. Barnet skulle senere forestilles i kirken.
Husmand
Indehaver af et husmandssted, den betegnelse, der bruges om de mindste landbrugsejendomme. En gadehusmand boede i et hus på landsbygaden. En kådner er et sønderjysk ord for en husmand.
I
Inderste (indsidder)
En person af almuen, der boede til leje hos en gårdmand eller husmand uden fast tjeneste hos vedkommende og med sin egen husstand. Gruppen hørte typisk til de fattigere lag og udgjorde ifølge Wikipedia godt 3 % af landbefolkningen i anden halvdel af 1700-tallet. Se folketællinger, hvor titlen kan stå ud for en person i husstanden.
Introduktion
Et ældre ord for den kirkelige handling, hvor en kvinde efter en fødsel blev indført i kirken igen. Ordbog over det danske Sprog beskriver det som en kirkegangskones indførelse i kirken. Se kirkegang.
K
Kirkegang
Når ordet står i kirkebogen om en kvinde, betyder det hendes første kirkebesøg efter en barnefødsel, ifølge ordbogen efter fem til seks uger. Præsten bød hende velkommen. Se også introduktion.
Konfirmation
Bekræftelse af dåben. Ifølge Wikipedia blev konfirmationen indført ved lov for alle i Danmark i 1736.
Kopulation
Et ældre ord for vielse, dvs. ægteskabelig forening. Du kan møde det i kirkebøger og andre ældre tekster.
Kådner
Indehaver af et kåd, et lille hus. Ordbogen angiver bolsmand og husmand som synonymer og knytter ordet til dialekt, især i Sønderjylland.
L
Lægd og lægdsrulle
Et lægd var tidligere den mindste inddeling af landet ved udskrivning til militærtjeneste. Hvert lægd førte en lægdsrulle med de mænd, der kunne udskrives. Rullerne er en vigtig kilde for slægtsforskere. Se lægdsruller.
M
Matrikel
En fortegnelse over et lands faste ejendomme, opbygget i forbindelse med beskatning. Den første danske matrikel blev udarbejdet i 1662. Matriklen af 1688 regnede værdien i hartkorn. Den matrikel, som stadig er grundlaget i dag, trådte i kraft 1. januar 1844 for landdistrikterne. Hver grund har et matrikelnummer.
P
Proklama
I skiftesammenhæng: en offentlig bekendtgørelse, hvor kreditorer eller arvinger indkaldes til at anmelde deres krav inden for en frist.
S
Skifte
En deling af boet efter en afdød, hvor værdierne fordeles mellem arvingerne og gæld tages med. Skifteprotokoller blev indført med Danske Lov fra 1683, og de er en vigtig kilde for slægtsforskere. Se skifter.
Skøde
Dokumentet, hvorved fast ejendom overdrages, svarende til et købebrev.
Sogn
Et geografisk område med en fælles kirke. Danmark blev inddelt i sogne i 1000- og 1100-tallet. Rigsarkivet fremhæver, at det er sognet, der er afgørende at kende, når man søger fødsler og dødsfald, fordi de blev ført i de enkelte kirkebøger. Indtil kommunalreformen i 1970 var sognene typisk også selvstændige kommuner.
Sognefoged
En sognebeboer på landet, som amtmanden udnævnte til lønnet hverv som lokal, underordnet politimyndighed. Fra 1788 var sognefogeden oftest også lægdsmand og ansvarlig for lægdsrullerne.
Stavnsbånd
Et bopælskrav, der fra 1733 bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det gods, hvor de var født. Det blev ophævet ved forordningen af 20. juni 1788 med en overgangsperiode til 1800.
T
Trolovelse
Et ældre ord for forlovelse. Historisk var trolovelsen en offentlig handling og en del af selve ægteskabsindgåelsen. Den blev afskaffet som offentlig handling i 1799 og afløst af den private forlovelse.
Tyende
Folk i fast tjeneste, der boede hos arbejdsgiveren, typisk karle og piger på en gård. Reglerne for ansættelse og afsked blev fastlagt i politiforordningen af 25. marts 1791. Tyendeloven af 10. maj 1854 lavede dem om i retning af almindelig kontraktret.
Sådan bruger du listen
Ord i kilderne kan være stavet anderledes end her, og betydningen kan variere med tid og egn. Brug forklaringerne som en første orientering, og kontrollér i selve kilden, hvad ordet dækker. Læs også om navneskik og patronymer, hvis det er navnene, der volder problemer. Er du ny, så start med kom i gang.
Spørgsmål og svar
Hvad betyder kopulation i en kirkebog?
Kopulation er et ældre ord for vielse. Ordbog over det danske Sprog beskriver det som ægteskabelig forening eller vielse og markerer betydningen som forældet. Du møder ordet i kirkebøgernes rubrikker for viede.
Hvad er forskellen på en husmand og en inderste?
En husmand havde et husmandssted, de mindste landbrugsejendomme. En inderste, også kaldet indsidder, boede til leje hos en gårdmand eller husmand, havde ikke fast tjeneste hos vedkommende og førte sin egen husstand.
Hvad er et lægd?
Et lægd var den mindste inddeling af landet ved udskrivning til militærtjeneste. Hvert lægd førte en lægdsrulle over de mænd, der kunne udskrives. Med værnepligtsloven af 1869 blev landet delt i seks udskrivningskredse, og lægderne fik nye numre inden for hver kreds, så lægdsrullerne blev ført videre.
Kilder
- Ordnet: Ordbog over det danske Sprog
- Wikipedia: Aftægt
- Wikipedia: Amt
- Wikipedia: Degn
- Wikipedia: Fadder
- Wikipedia: Fæstebonde
- Wikipedia: Hartkorn
- Wikipedia: Herred
- Wikipedia: Husmand
- Wikipedia: Indsidder
- Wikipedia: Konfirmation
- Wikipedia: Lægd
- Wikipedia: Matrikel (ejendom)
- Wikipedia: Skifte (arv)
- Wikipedia: Sogn
- Wikipedia: Stavnsbånd
- Wikipedia: Trolovelse
- Wikipedia: Tyende
- Wikipedia: Dåb (hjemmedåb)
- Rigsarkivet: Ny i slægtsforskning – kom godt i gang
- Rigsarkivet: Vejledning på læsesalene