Man kommer i gang med slægtsforskning ved at starte med sig selv og de nærmeste, samle det, familien allerede har liggende, og derefter følge personerne bagud i kirkebøger og folketællinger. Undervejs noterer man, hvor hver oplysning stammer fra. Resultatet kan samles i en anetavle eller et slægtstræ.
Her er vejen i korte trin, en oversigt over de vigtigste kilder og svar på det, begyndere oftest undrer sig over.
Slægtsforskning i fem trin
- Start med dig selv og den nære familie. Skriv navn, fødselsdato og fødested ned for dig selv, dine forældre, søskende og bedsteforældre. Spørg de ældste i familien, mens de kan fortælle, og notér, hvem der har sagt hvad.
- Saml papirer og fotos. Gennemgå skuffer, kasser og fotoalbum: attester, gamle breve, familiebibler, dødsannoncer og billeder med påskrifter på bagsiden. Her dukker de første årstal og stednavne ofte op.
- Slå op i kirkebøger og folketællinger. Med navne, årstal og et sogn kan personerne findes i kirkebøgerne, som registrerer blandt andet dåb, vielse og død, og i folketællingerne, der viser, hvem der boede sammen på et bestemt tidspunkt.
- Gå videre i arkiverne. Lægdsruller, skifter og udvandrerprotokoller supplerer med militær udskrivning, arv og rejser til udlandet. Rigsarkivet og de offentlige arkiver forklarer, hvor materialet findes.
- Saml resultatet i en anetavle. En anetavle eller et slægtstræ giver overblik, og anenumre gør det nemt at henvise til en bestemt forfader.
Hvert trin er uddybet i guiden Kom i gang med slægtsforskning – trin for trin.
Historiske optegnelser: de vigtigste kilder
De fleste danske slægtsforskere bruger de samme kilder. Mange af dem er digitaliseret af de offentlige arkiver, og Arkivalieronline samler flere af dem ét sted.
| Kilde | Hvad den fortæller | Læs mere |
|---|---|---|
| Kirkebøger | Fødsler og dåb, konfirmationer, vielser og begravelser i et sogn | Kirkebøger |
| Folketællinger | Hvem der boede i husstanden, med navn, alder, civilstand og erhverv | Folketællinger |
| Lægdsruller | Lister over mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste | Lægdsruller |
| Skifter | Opgørelser over afdødes ejendele, værdier og arvinger | Skifter |
| Udvandrerprotokoller | Politiets registrering af dem, der rejste ud | Udvandrere |
Mange af de ældre kilder er skrevet med gotisk håndskrift. Det kræver øvelse, og guiden til gotisk håndskrift er et sted at begynde. Skifter efternavnene fra generation til generation, skyldes det som regel gamle navneskikke, som navneskik og patronymer forklarer. Står der et ord, du ikke kender, kan gamle ord og begreber hjælpe.
Hvordan finder jeg mine slægtninge?
Start med dem, du kender: forældre, søskende, onkler, tanter, fætre og kusiner kan fortælle, hvem de er i kontakt med. Fjernere slægtninge finder du ved at følge dine aner i kilderne til et fælles par og derefter nedad igen via deres børn og børnebørn. Kirkebøger og folketællinger viser søskende og børn til hver person, så der er mange spor at følge.
En DNA-test kan i nogle tilfælde pege på fjerne slægtninge, men den har begrænsninger. Dem gennemgår siden om DNA-test i slægtsforskning.
Oplysninger om nulevende personer er private. Læg dem ikke ud offentligt uden samtykke.
Hvordan kan jeg finde gratis slægtsforskning?
De første trin kræver kun en notesbog og tid: spørg familien, og gennemgå papirer og fotos. Derefter kan de offentlige arkivers digitale kilder tages i brug. Det gælder Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database, som begge er beskrevet under Rigsarkivet og de offentlige arkiver. Biblioteker og lokalarkiver har bøger og materiale, der kan bruges på stedet. Vilkårene for de enkelte tjenester fremgår hos udbyderne og kan ændre sig.
Hvilket program er bedst til slægtsforskning?
Der findes ikke ét program, der passer til alle. Et slægtsforskningsprogram er et computerprogram til at registrere, organisere og udgive slægtsdata, og det kan enten være installeret på computeren, kombineret med en online udgave eller helt webbaseret.
I stedet for at lede efter det bedste kan du vurdere programmer efter disse kriterier:
- Dataformat: Kan det importere og eksportere GEDCOM, standardformatet til udveksling af slægtsdata? Så kan du skifte program senere.
- Kilder: Kan hver oplysning knyttes til en kildehenvisning?
- Ejerskab: Hvem ejer dataene, og kan du få dem med dig, hvis tjenesten ændrer vilkår eller lukker?
- Privatliv: Kan nulevende personer skjules, når du deler dit træ?
- Danske forhold: Kan det håndtere patronymer, flere stavemåder af samme navn og usikre datoer?
- Sikkerhedskopi: Kan du gemme en kopi på din egen computer?
Prøv et program med et lille udsnit af slægten, før du indtaster hundredvis af personer.
Læs videre
Spørgsmål og svar
Kan man finde sit stamtræ?
Ofte kan man følge en slægt flere generationer tilbage i danske kilder, men hvor langt afhænger af, hvad der er bevaret, og af om personerne kan identificeres entydigt. Det blev påbudt ved lov at føre kirkebøger i 1645, og de allerførste kirkebøger er fra 1500-tallet. Efter dem kommer folketællinger, skifter og andre arkivalier. Nogle slægter lader sig følge langt tilbage, andre støder på huller.
Hvordan kan jeg finde min slægtshistorie?
Begynd med familiens egne fortællinger og papirer, og kontrollér dem i kilderne. Kirkebøger og folketællinger giver bopæl, erhverv og familieforhold. Skifter, lægdsruller og udvandrerprotokoller kan føje detaljer til. Lokalarkiver og lokalhistoriske bøger fortæller, hvordan livet formede sig på stedet.
Hvad er det bedste slægtsforskningsprogram?
Der er ikke ét program, der passer til alle. Se i stedet på kriterierne: om programmet kan importere og eksportere i GEDCOM-format, om hver oplysning kan knyttes til en kildehenvisning, om man selv kan tage sine data med sig, og om nulevende personer kan skjules, når man deler.
Hvordan kan jeg finde slægtninge gratis?
Spørg først egen familie, og gennemgå papirer og fotos. Derefter kan de offentlige arkivers digitale kilder bruges til at følge søskende, onkler, tanter og fætre og kusiner. Bibliotekernes og lokalarkivernes materialer kan bruges på stedet. Vilkårene for de enkelte tjenester fremgår hos udbyderne.