Spring til indholdet

Kilderne ligger i de offentlige arkiver. Her finder du vejen ind.

Navne

Navneskik og patronymer – derfor skifter efternavnene

Patronymer som -sen og -datter, navnelovene fra 1828 til 2006, gårdnavne, opkaldelse efter slægten og stavevarianter. Det skal du vide i kilderne.

Skrevet · Redaktionen bag Slægtsforskning

Før 1800-tallet havde de fleste danskere ikke et efternavn i den forstand, vi kender i dag. Navnet efter fornavnet fortalte, hvem faren var, og det skiftede derfor fra generation til generation. Det er den vigtigste forklaring på, at en slægt kan „skifte efternavn“ i kirkebøgerne, og det er nødvendigt at forstå, før man begynder at spore aner bagud i tiden.

Patronymer: -søn og -datter

Et patronym er et navn, der er dannet af faderens fornavn. Rigsarkivet beskriver praksis frem til 1828 sådan, at en dreng fik sin fars fornavn med -søn efter, og en pige fik det med -datter.

Et eksempel (opdigtet, til illustration):

Person Navn i kilden
Far Hans Pedersen
Hans søn Jens Jens Hansen
Jens’ søn Rasmus Rasmus Jensen
Jens’ datter Maren Maren Jensdatter

Navnet følger altså faderens fornavn og ikke slægten. Det betyder, at far og søn ikke har samme efternavn, og at søskende med forskelligt køn kan have to forskellige endelser.

Endelserne ændrede sig også. Ifølge Wikipedia blev -søn mellem 1750 og 1800 gradvist afløst af -sen, og omkring år 1800 begyndte man i byerne også at bruge -sen til piger. I de ældre kilder ser man derfor både former på -søn og -sen, og kvinder kan optræde med begge endelser.

Fra patronym til fast efternavn

Fra slutningen af 1700-tallet begyndte lovgivningen at kræve faste slægtsnavne. Hovedlinjerne er:

År Hvad skete der
1771 Lov om faste slægtsnavne for hertugdømmerne. Den afløste de tidligere patronymer og tilnavne.
1828 Dåbsforordningen af 30. maj regnes for den første navnelov for kongeriget. Alle skulle have et fast efternavn. Et patronym måtte bruges, men skulle ende på -sen.
Midten af 1850’erne Reglerne blev indskærpet, fordi de ikke blev fulgt overalt.
1904 En ny navnelov gjorde det muligt at få ændret sit efternavn.
1961 Mellemnavn blev muligt, og kvinder kunne beholde deres eget slægtsnavn efter ægteskab.
1981 En ny lov om personnavne (i kraft 1982) skabte ligestilling mellem mænd og kvinder på området.
2005 Ny navnelov, der trådte i kraft den 1. april 2006. Muligheden for at bruge et patronym blev genindført.

Rigsarkivet skriver, at et navn efter 1828 kun kunne ændres ved en kongelig bevilling, og at man var tilbageholdende med at give dem. Det gjorde navneskiftene få, indtil 1904-loven åbnede for flere.

Reglerne slog ikke igennem fra den ene dag til den anden. Patronymerne forsvandt kun langsomt, og loven var upopulær og skabte forvirring. Derfor kan du i kilderne fra begyndelsen af 1800-tallet møde både patronymer og faste efternavne side om side, nogle gange for den samme person.

Gårdnavne og tilnavne

Før de faste efternavne blev almindelige, kunne personer også kendes på et tilnavn, fx et navn knyttet til et fag, en bolig eller et sted. Loven fra 1771 afløste både patronymer og tilnavne i hertugdømmerne.

På landet var gården en vigtig del af en persons identitet. I kilderne ser man ofte en person noteret med gårdens eller stedets navn ved siden af eller i stedet for patronymet, fx „Hans Jensen, Nørregård“. Mange danske efternavne som Østergård, Nørgaard og Vestergaard har rod i sådanne stedsangivelser.

Det giver to praktiske pointer:

  • Den samme person kan stå under patronym i ét dokument og under gårdnavn i et andet.
  • Flytter en familie til en anden gård, kan navnet i kilderne skifte, selv om personerne er de samme.

Opkaldelse efter bedsteforældre og andre i slægten

I mange familier blev børn opkaldt efter bedsteforældre, faddere eller andre slægtninge. Det betyder, at de samme fornavne går igen generation efter generation. I samme sogn kan flere personer have det samme for- og efternavn.

Brug mønstret som et fingerpeg og ikke som et bevis. Et barn med bedstefarens navn kan pege på, hvem bedstefaren var, men det afgør ikke noget alene. Afgør spørgsmålet med flere oplysninger:

  • fødselsår og dåbsdato
  • bopæl eller gård
  • ægtefælle og børn
  • faddere, som ofte er nævnt i dåbsindførslen (se gamle ord)

Stavevariationer

Stavning var ikke ensartet. Præsten, degnen eller en tæller stavede efter gehør og efter skik. Samme person kan derfor optræde som Jensen, Jenssen eller Jensøn, og fornavne kan også skifte stavemåde fra indførsel til indførsel. Skriften spiller også ind: Er håndskriften svær at tyde, kan et navn blive læst forkert. Se gotisk håndskrift for tips til det.

Når oplysninger fra kilderne er skrevet ind i søgbare registre, kan der opstå læse- og tastefejl. Søg derfor under flere stavemåder, og kontroller det, du finder, mod selve kilden.

Hvorfor det betyder noget i kilderne

  • Efternavnet kan ikke bruges som rød tråd. Før 1828 skiftede det ved hvert slægtled. Følg i stedet fornavne, steder, alder og familierelationer.
  • Forskellige stavemåder er normalt. En søgning på ét navn finder ikke alle.
  • Samme navn betyder ikke samme person. Tjek bopæl, alder og ægtefælle, før du antager, at to indførsler handler om samme menneske.
  • Kvinders navne følger ikke nødvendigvis mandens. I ældre kilder kan en gift kvinde stå med sit eget patronym. Navneloven fra 1961 gjorde det senere muligt for kvinder at beholde deres eget slægtsnavn.
  • Navneændringer kan have egne papirer. Rigsarkivet har en vejledning om navneforandringer, hvis du leder efter dokumentation for et navneskifte.

Se også folketællingerne, hvor navne, aldre og husstande kan sammenholdes år for år. Er du ny i feltet, så start med kom i gang med slægtsforskning.

Spørgsmål og svar

Hvorfor ender så mange danske efternavne på -sen?

Før 1828 fik et barn typisk sin fars fornavn efterfulgt af -søn eller -datter. Da dåbsforordningen af 1828 krævede faste efternavne, og et patronym skulle ende på -sen, blev mange navne af den type til slægtsnavne. Det forklarer, hvorfor navne som Hansen, Jensen og Nielsen er så udbredte.

Kan man få et patronym i dag?

Ja. Navneloven, som trådte i kraft den 1. april 2006, genindførte muligheden for at bruge et patronym, dvs. en forælders fornavn med -søn eller -datter. Reglerne kan ændre sig, så tjek de aktuelle vilkår hos myndighederne.

Hvorfor står den samme person med forskellige efternavne i kilderne?

Fordi et patronym følger faderens fornavn, og fordi stavningen ikke var ensartet. Præsten eller skriveren stavede efter gehør og skik, så en mand kan optræde som fx Jensen, Jenssen og Jensøn, og en kvinde som Jensdatter eller Jensen i forskellige dokumenter.

Kilder