Spring til indholdet

Kilderne ligger i de offentlige arkiver. Her finder du vejen ind.

Trin 2 · Kildeguide

Kirkebøger – sådan finder og læser du dem

Kirkebøger rummer dåb, konfirmation, vielse og død i sognet. Her er, hvad de dækker, hvor du finder dem, og hvordan du slår op i dem.

Skrevet · Redaktionen bag Slægtsforskning

Døbefont af granit i en hvidkalket landsbykirke med lys fra et rundbuet vindue
AI-genereret billede

Kirkebøger er sognenes protokoller over kirkelige handlinger: dåb, konfirmation, vielse og dødsfald. For de fleste, der begynder på slægtsforskning, er de den vigtigste kilde, fordi de samler fødsler, ægteskaber og dødsfald i én bog pr. sogn. Ifølge Rigsarkivet findes kirkebøger fra hele landet fra 1600-tallet til omkring år 2000.

Hvad er en kirkebog?

Officielt hedder den en ministerialbog. De første kirkebøger blev startet i 1500-tallet, og i 1645 blev det påbudt ved lov at føre dem. Loven fastsatte ingen detaljerede regler, så de tidlige bøger er meget forskellige, og præsterne førte dem ofte i ét eksemplar. De ældste bevarede kirkebøger stammer fra Sønderjylland fra slutningen af 1500-tallet. Mange bøger fra før 1814 er gået tabt, bl.a. ved præstegårdsbrande.

Et reskript fra 1812 bestemte, at bøgerne skulle føres i to eksemplarer: hovedministerialbogen, som præsten førte, og kontraministerialbogen, som kordegnen eller læreren førte. Rigsarkivet regner med fortrykte protokoller fra omkring 1814. Siden begyndelsen af 2000’erne føres kirkebogen digitalt i Den Ny Kirkebog, og kontraministerialbøgerne bortfaldt i den forbindelse.

Hvad står der i en kirkebog?

Afsnit Hvad du kan finde
Fødte og døbte barnet og forældrene
Konfirmerede de unge i sognet (ført fra 1736)
Viede brudeparret; trolovelser blev også ført til 1799
Døde og begravede den afdøde og dødsdato
Tilgang og afgang flytninger ind og ud af sognet, i nogle sogne ca. 1814–1875

Før 1814 noterede nogle præster også kirkegang efter en fødsel, altergang og offentlig skriftemål. Hvor meget der står, afhænger af præsten og af perioden.

Hvor kan man finde kirkebøger?

Arkivalieronline er Rigsarkivets visning af scannede dokumenter. Her ligger kirkebøger fra Danmark, de oversøiske sogne og borgerlige vielser. Digitaliseringen begyndte i 2002. Bøgerne fra før 1891 blev tilgængelige i september 2006, og et nyt projekt, der sluttede i 2013, bragte scanningen frem til omkring 1960–1969. Næsten alle kirkebøger fra før ca. 1962 kan derfor ses online. Samlet set er kun ca. 2 % af Rigsarkivets samlinger digitaliseret, så kirkebøgerne er et af de steder, hvor du har størst chance for at få sidebilledet frem. Se også Arkivalieronline.

Rigsarkivets søgetjeneste, Søg i samlingerne, bruges til de bøger, der ikke er scannet. De bestilles til en læsesal. Det gælder fx kirkebøger fra 1961 og frem.

Indtastede kirkebøger findes også. Frivillige har indtastet dele af materialet, så du kan søge på navn. Langt fra alle bøger er indtastet. Se Rigsarkivet og de offentlige arkiver for et overblik over, hvor du kan søge.

Hvordan finder man personer i kirkebøger?

  1. Saml det, du ved. Navne, ca. alder, bopæl og sogn. En folketælling giver ofte alder og fra 1845 fødested, som kan føre dig til det rigtige sogn.
  2. Find sognet. Sognegrænserne har ændret sig. Rigsarkivet anbefaler det historiske kort DigDag til at finde ud af, hvilket sogn en landsby eller adresse hørte til i et bestemt år.
  3. Slå op i den rigtige periode og det rigtige afsnit. Se næste afsnit.
  4. Arbejd baglæns. Find først barnets dåb, derefter forældrenes vielse, og gå så videre til deres fødsler.
  5. Notér henvisningen: sogn, bog, år og side, så du kan finde siden igen. Se Kom i gang.

Hvordan slår man op i kirkebøger?

Periode Bogtype Opbygning
Før ca. 1814 enesteministerialbog kronologisk; nogle præster brugte hjemmelavede skemaer
Ca. 1814–1960 hoved- eller kontraministerialbog sorteret efter år og type: fødte, konfirmerede, viede, tilgang, afgang, døde
Fra 1961 via Søg i samlingerne bestilles til læsesal

På Arkivalieronline er afsnittene forkortet F (fødte), K (konfirmerede), V (viede), T (tilgang), A (afgang) og D (døde). Blandt fødte, konfirmerede og døde står drenge og mænd før piger og kvinder. Kender du sognets navn, skriver du det i feltet Arkiv. Kender du kun stedet, kan du finde sognet på DigDag.

Teksten er håndskrevet. Se gotisk håndskrift og gamle ord og begreber. Rigsarkivet har desuden en lille latinordbog til de ældre kirkebøger og en ordliste til bøger fra 1800- og 1900-tallet.

Typiske faldgruber

  • Bøger mangler. Især fra før 1814 er bøger gået tabt, og indholdet er uens.
  • Forkert sogn. Folk blev døbt, viet og begravet i forskellige sogne. Prøv nabosognene.
  • Samme navne går igen. Mange hed det samme, og efternavne skifter. Se navneskik og patronymer.
  • Adgangsfrister. Bøger, der slutter efter 1925, kan indeholde personnumre og er omfattet af en frist på 100 år. Personnumre er sløret online. Forhør dig i sognet, hvis du leder efter en nyere indførsel om dig selv.
  • Særregler. Sønderjylland, de anerkendte trossamfund og borgerlige vielser har egne vejledninger hos Rigsarkivet.
  • København. Gadenavne er ændret. Politiets registerblade fra 1890–1923 kan hjælpe med at finde sognet, og dem kan man søge i via Københavns Stadsarkiv.
  • Kalenderen. Gammel tidsregning og kirkeårets inddeling kan forvirre ved datoer. Rigsarkivet har en vejledning, der forklarer det.

Næste skridt kan være at følge samme personer videre i folketællingerne eller i lægdsrullerne, hvis du leder efter en mand.

Spørgsmål og svar

Kan man søge i kirkebøger online?

Ja, for en stor del af dem. Næsten alle kirkebøger fra før omkring 1962 er scannet og kan ses på Arkivalieronline. De fleste er billeder af håndskrevne sider, så du slår op sogn for sogn og år for år. Kun dele af kirkebøgerne er indtastet af frivillige, og dem kan man søge i på navn.

Kan jeg finde kirkebøger fra hele landet på Arkivalieronline?

Rigsarkivet har kirkebøger fra hele landet, men Arkivalieronline rummer kun det scannede. Nyere bøger og afsnit, der ikke er scannet, bestilles til en læsesal via Rigsarkivets søgetjeneste. Bøger fra efter 1925 kan have adgangsfrister, og personnumre er sløret.

Hvordan søger jeg i folketællinger online?

Folketællingerne til og med 1940 er scannet på Arkivalieronline. Du vælger folketællinger, området, selve tællingen og derefter sogn eller by og gade. Se guiden til folketællinger for en gennemgang.

Kilder