Spring til indholdet

Kilderne ligger i de offentlige arkiver. Her finder du vejen ind.

Trin 5 · Kildeguide

Skifteprotokoller – arv, dødsboer og familiebånd

Skifter handler om en afdøds bo og arvinger. Se, hvad skifteprotokoller indeholder, hvem der holdt skifte, og hvordan du finder en afdøds skifte.

Skrevet · Redaktionen bag Slægtsforskning

Et skifte er opgørelsen og delingen af en afdøds bo. Skifteprotokollerne og skiftesagerne rummer typisk en fortegnelse over ejendele og værdier, korrespondance om boet og navnene på arvingerne. Derfor kan de afsløre familiebånd, som kirkebøgerne ikke nævner, og de giver et billede af, hvordan folk levede. Rigsarkivet oplyser, at de ældste bevarede skifter stammer fra omkring 1650, og at de ældre sager kan være meget detaljerede: Selv for almindelige mennesker kan de opregne møbler, tøj, gæld og begravelsesudgifter.

Hvad er et skifte?

Ordet betyder en deling af boet efter en afdød. Skifteprotokoller blev indført med Danske Lov fra 1683. For godsejernes skifteretter gjaldt de fra 1719. I byerne kaldte man de tidlige bøger nogle gange børnebøger. Bevarede eksempler findes fra fx Vordingborg (fra 1574), Helsingør (fra 1579) og Ålborg (fra 1584), og den ældste bevarede landlige protokol stammer sandsynligvis fra Ølstykke Herred omkring 1630–1637. Det fremgår af Wikipedia om skifte.

Skifterettens form har ændret sig:

  • Til 1851 afhang det af den dødes stilling, hvem der skulle holde skifte.
  • Fra 1851 til 1919 behandlede herredsfogeden, birkedommeren eller bydommeren skiftet. Godsejernes ret til at holde skifte ophørte i 1851.
  • Fra 1919 er det en dommer ved skifteretten, som er en afdeling af byretten.

Hvem holdt skifte?

For at finde skiftet skal du først vide, hvilken myndighed der behandlede boet. Før 1851 afgjorde afdødes stilling det:

Afdødes stilling Myndighed før 1851
Købstadsborger byfogeden (købstadens byfogedarkiv, serien Skift)
Fæstebonde eller ansat på et gods godsejeren (godsets arkiv, serien Skift). Fæstere under mindre godser kom fra 1817 under herreds- eller birkefogeden
Selvejer uden fæste amtet før 1793, herredsfogeden eller birket fra 1793 til 1851
Private skifter ordnet uden for myndighederne (fx samfrændeskifte eller eksekutorskifte), arkiveret i amtets arkiv under Skift eller Eksekutor

Fra 1851 til 1919 holdt byfoged, herredsfoged eller birk skifte. Fra 1919 gør skifteretten i hver retskreds det. I Sønderjylland behandlede herreds- eller birkefogeden landboernes boer før 1864, og byfogeden behandlede købstædernes. Fra 1867 til 1920 ligger sagerne i de preussiske amtsretsarkiver. København havde sin egen ordning med egne protokoller, og Rigsarkivet har en særskilt vejledning om dem.

Hvad står der i et skifte?

Det varierer med periode og sted. Rigsarkivet nævner, at sagerne typisk indeholder:

  • en fortegnelse over ejendele og deres værdi
  • korrespondance om boet
  • arvingernes navne

Wikipedia beskriver en boopgørelse som en oversigt over boets aktiver og passiver, indtægter og udgifter, afgifter og fordelingen til arvingerne. Arvingernes navne er ofte det, slægtsforskere leder efter. De kan pege på slægtskab, som ikke altid fremgår af kirkebøger og folketællinger.

Sådan finder du et skifte

  1. Find afdødes navn, bopæl og omtrentlige dødsdato. Før 1851 skal du også kende stilling eller erhverv, fordi det afgjorde myndigheden.
  2. Find myndigheden. Brug perioden og afdødes stilling eller bopæl. Det historiske kort DigDag kan hjælpe med at placere amt, herred eller købstad.
  3. Slå op i navneregistret. Se efter Navneregister til skifteprotokol (før 1851 og 1851–1919) eller Navneregister til skiftesagliste (fra 1919). De peger på siden i protokollen.
  4. Tjek dødsanmeldelsesprotokollen, hvis boet ikke står i skifteprotokollen. De begynder omkring 1820 og viser dødsfald uden noget at dele, uskiftede boer og private skifter.
  5. Efter 1919 finder du sagsnummeret i skiftesaglisten. Sagerne er ordnet efter nummer.
  6. Private skifter søger du i amtets arkiv under afdødes navn.

Gem henvisningen til arkivserie, protokol og side, så du kan finde dokumentet igen. Se også Kom i gang.

Hvor ligger de, og kan de ses online?

Det meste skiftemateriale er scannet og kan ses på Arkivalieronline. Rigsarkivet anbefaler at starte i Søg i samlingerne, der linker til de scannede sider. Det, der ikke er scannet, bestilles til læsesalen. Skiftearkivalier er omfattet af en frist på 75 år, fordi de indeholder private oplysninger. Yngre materiale kræver en ansøgning til Rigsarkivet.

Typiske faldgruber

  • Tabte protokoller. Ikke alle skifteprotokoller er bevaret.
  • Intet register. De tidlige protokoller har ofte ikke noget navneregister. Registre og sagslister kom senere.
  • Intet skifte at finde. Hvis der ikke var noget at dele, eller hvis den længstlevende ægtefælle blev boende i uskiftet bo, kan dødsfaldet kun stå i dødsanmeldelsesprotokollen.
  • Skiftende serienavne. Serien kan hedde Skift, Skifte, Eksekutor eller Eksekutorbo. Prøv dem alle.
  • Nyere sager. De fleste skiftesager fra 1993 er kasseret. Kun sager om personer født den 1. i en måned er bevaret.
  • Sønderjylland. Færre skifter er bevaret end i kongeriget, fordi private skifter var lettere at ordne, og myndighederne skifter før og efter 1864.
  • Håndskriften. Ordene i en boopgørelse er gamle. Se gotisk håndskrift og gamle ord og begreber.

Skifterne passer godt sammen med lægdsrullerne til mændene og folketællingerne til husstanden. Et overblik over, hvor de forskellige kilder ligger, findes på siden om Rigsarkivet og de offentlige arkiver. Du kan også gå tilbage til forsiden om slægtsforskning.

Kilder