Trin 1 · Første skridt
Kom i gang med slægtsforskning – trin for trin
Trin for trin ind i slægtsforskningen: spørg familien, notér kilderne, arbejd bagud én generation ad gangen og find hjælp og kurser i nærheden.
Slægtsforskning begynder hjemme. Du skal bruge navne, datoer og steder for dig selv og din nærmeste familie, og derfra arbejder du bagud i tiden, én generation ad gangen, mens du noterer kilden til hver oplysning. På forsiden om slægtsforskning er der et kort overblik. Her er vejen i detaljer.
Gratis slægtsforskning: det skal du bruge fra start
De første trin kræver ikke andet end tid og et sted at samle oplysningerne:
- en notesbog, et regneark eller et slægtsforskningsprogram
- en telefon eller scanner til at fotografere papirer og billeder
- en mappe eller æske til originale dokumenter og fotos
- plads i kalenderen til samtaler med de ældste i familien
Hvilket program man vælger, kan vente. Hovedsagen er, at oplysningerne bliver skrevet ned, og at kilden følger med.
Trin 1: Start med dig selv og den nærmeste familie
Begynd med dig selv og gå opad: forældre, bedsteforældre og eventuelt oldeforældre. For hver person noterer du:
| Oplysning | Eksempel på, hvordan den skrives |
|---|---|
| Fulde navn | Alle fornavne og mellemnavne, og efternavn før og efter giftermål |
| Født | Dato og sted, gerne med sogn |
| Gift | Dato og sted samt ægtefællens navn |
| Død og begravet | Dato og sted |
| Forældre | Navne på far og mor |
| Erhverv og bopæl | Med årstal, hvis du kender dem |
Skriv datoer med dag, måned og år, og skriv usikre oplysninger med et »ca.« eller et spørgsmålstegn, så de ikke senere forveksles med bekræftede fund.
Trin 2: Spørg familien og saml papirer og fotos
De ældste i familien kender navne og historier, som ikke står noget sted. Spørg, mens de kan fortælle:
- Stil åbne spørgsmål som »Hvor voksede din far op?« i stedet for spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej.
- Spørg efter historier og steder, ikke kun efter årstal.
- Optag kun samtalen, hvis personen har sagt ja til det.
- Skriv fortællerens navn og datoen for samtalen ned.
Familiehistorier er gode ledetråde, men de er ikke beviser. Erindringen kan blande personer og årstal sammen, så oplysningerne bør kontrolleres i kilderne.
Gennemgå også skuffer, kasser og albums: attester, breve, familiebibler, dødsannoncer, skudsmål og fotos med påskrifter. Skriv navne på bagsiden af billeder med blyant, og fotografér dem, så der er en kopi.
Trin 3: Notér kilderne fra første dag
En kildehenvisning fortæller, hvor en oplysning kommer fra, så du eller andre kan finde den igen. Rigsarkivets vejledning til nye brugere peger på, at en henvisning bør rumme arkiv, arkivskaber, serie, sagsnummer eller side samt dato. For en kirkebog betyder det i praksis sogn, bog og årgang, side og datoen for opslaget.
| Oplysning | Kilde, der noteres |
|---|---|
| Fødselsdato | Kirkebog for sognet, fødte og døbte, årgang og side, set i Arkivalieronline på en given dato |
| Alder og erhverv | Folketælling, årstal, sogn og husstand |
| En anekdote | Fortalt af slægtningens navn, samtale på en given dato |
Det tager få sekunder at skrive kilden ned, mens du har den foran dig. Det tager langt længere tid at lede efter den bagefter.
Trin 4: Arbejd fra nutid og bagud, én generation ad gangen
Gå fra det kendte til det ukendte. Bekræft først dig selv og dine forældre, derefter bedsteforældrene, og først derefter oldeforældrene. På den måde bygger hvert led på noget, du har dokumenteret.
For hver person søger du typisk:
- fødsel eller dåb, som oftest nævner forældrene
- vielse, som nævner ægtefællen
- død eller begravelse
- husstanden i folketællingerne, som viser børn, tjenestefolk og andre i husstanden
Forældrene fra fødselsindførslen er næste generation.
Tjek oplysninger i flere kilder
Én kilde er sjældent nok. Kirkebogens fødselsdato kan sammenholdes med alderen i en folketælling og med dødsindførslen. Små afvigelser er almindelige: aldre rundes op og ned, og navne staves forskelligt fra gang til gang. Står kilderne i modstrid, så notér begge og skriv, hvilken du anser for mest troværdig.
Mange personer har samme navn i samme sogn. Skeln dem ved alder, ægtefælle, erhverv og bopæl. Skifter efternavnet fra generation til generation, kan navneskik og patronymer forklare det.
Trin 5: Slægtsforskning online og i arkiverne
Mange af de vigtigste danske kilder findes online. Rigsarkivets Arkivalieronline har digitaliserede dokumenter, og de mest benyttede temaer er kirkebøger, folketællinger, lægdsruller og skifter. Dansk Demografisk Database rummer søgbare afskrifter af bl.a. folketællinger. De enkelte kilder er beskrevet på siderne om kirkebøger og folketællinger, og Rigsarkivet og de offentlige arkiver gennemgår, hvad de forskellige arkiver kan.
Regn ikke med, at alt kan findes på nettet. Rigsarkivet oplyser selv, at kun en mindre del af samlingerne er digitaliseret. Resten findes på papir og kan ses på læsesale eller kræver henvendelse til arkivet. Dansk slægtsforskning ender derfor ofte både ved skærmen og i arkivets læsesal.
Mange af de ældre kilder er skrevet med gotisk håndskrift, som kræver øvelse. Se Gotisk håndskrift – lær at læse de gamle dokumenter.
Trin 6: Hvordan laver jeg et stamtræ?
Et stamtræ eller en anetavle samler det, du har fundet. En anetavle viser en persons forfædre i direkte linje, hvor hver person har to forældre. Det betyder, at antallet af personer fordobles for hver generation. Et slægtstræ kan også rumme søskende og efterkommere. Siden om anetavlen forklarer anenumrene og har en beregner, der omregner mellem et anenummer og slægtslinjen.
Programmer til slægtsforskning
Et slægtsforskningsprogram er et computerprogram til at registrere, organisere og udgive slægtsdata. Der findes programmer, der installeres på computeren, programmer der kombinerer computeren med en webudgave, og programmer der kun kører på nettet. Hvilke programmer der findes på dansk, ændrer sig over tid, og vilkårene er forskellige, så det er mest enkelt at vælge efter kriterier frem for efter navn:
- Kan det eksportere og importere GEDCOM, så du kan skifte program?
- Kan du knytte en kildehenvisning til hver oplysning?
- Hvem ejer dataene, og kan du få dem med dig?
- Kan nulevende personer skjules, når du deler?
- Kan du tage en sikkerhedskopi på din egen computer?
Læs vilkårene hos udbyderen, før du lægger meget arbejde i et program.
Hvordan finder jeg en slægtning?
Spørg først i familien. Fjernere slægtninge finder du ved at følge to personers aner tilbage til et fælles par, for eksempel to oldeforældre, og derefter gå nedad gennem deres børn og børnebørn. Det hjælper at have set husstanden i folketællingerne, for der står søskende og børn. DNA-test kan i nogle tilfælde pege på slægtninge, men er ikke en genvej. Se DNA-test i slægtsforskning.
Hjælp og kurser i slægtsforskning
Du behøver ikke gøre det alene. Der er hjælp flere steder:
- Lokale slægtsforskerforeninger holder mange steder møder, foredrag og kurser for begyndere, og medlemmerne deler erfaringer med lokale kilder.
- Aftenskoler udbyder nogle steder hold i slægtsforskning eller gotisk håndskrift.
- Biblioteker har håndbøger og lokalhistorisk litteratur, og bibliotekarerne kan hjælpe med at finde materiale.
- Lokalarkiver kender lokalområdet og dets kilder og drives ofte af frivillige.
- Arkivernes personale kan vejlede om, hvor et bestemt materiale findes. Rigsarkivet har læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.
Kurser i slægtsforskning varierer i niveau, længde og form. Spørg om indholdet passer til begyndere, før du tilmelder dig. Udbuddet skifter fra år til år, så tjek hos arrangøren.
Typiske begynderfejl
- At starte for langt tilbage. Man springer til en berømt forfader og glemmer at dokumentere leddene imellem. Start med dig selv.
- At overtage andres stamtræer uden kontrol. Et stamtræ på nettet er en ledetråd, ikke en kilde. Find oplysningen i den oprindelige kilde.
- At glemme kilden. Uden kildehenvisning kan du ikke finde oplysningen igen eller vurdere, hvor pålidelig den er.
- At forveksle personer med samme navn. Tjek alder, sogn, ægtefælle og erhverv.
- At regne med faste stavemåder. Navne er skrevet, som præsten eller skriveren hørte dem.
- At tro, at alle oplysninger er præcise. Aldre og datoer kan afvige mellem kilder.
- At give op ved gotisk skrift. Med øvelse går læsningen nemmere, se gotisk håndskrift.
- At lægge oplysninger om nulevende personer ud. Det forudsætter normalt samtykke.
- At glemme sikkerhedskopier. Gem en kopi af dine data og scannede dokumenter et ekstra sted.
Næste skridt
Når du har dig selv, forældrene og bedsteforældrene på plads, så gå til kirkebøgerne og folketællingerne. Se også Rigsarkivet og de offentlige arkiver for at finde ud af, hvor de forskellige kilder ligger.
Spørgsmål og svar
Hvordan begynder man på slægtsforskning?
Man begynder med sig selv og den nære familie: navne, datoer og steder for forældre, søskende og bedsteforældre. Derefter samler man familiens papirer og fotos, spørger de ældste og går videre til kirkebøger og folketællinger. Hele vejen noterer man, hvor hver oplysning stammer fra.
Hvordan laver jeg et stamtræ?
Indtast personerne i et slægtsforskningsprogram eller tegn dem på papir, med forældre over børnene og med kildehenvisning til hver oplysning. En anetavle viser kun forfædre i direkte linje, et slægtstræ kan også rumme søskende, onkler, tanter og efterkommere.
Findes der kurser i slægtsforskning?
Mange steder tilbyder lokale slægtsforskerforeninger, aftenskoler, biblioteker og lokalarkiver oplæg, hold eller vejledning for begyndere. Udbuddet varierer fra sted til sted og fra år til år, så kontakt arrangøren for indhold, tidspunkt og vilkår.
Hvordan finder jeg en slægtning?
Spørg først i familien, og følg derefter dine aner i kirkebøger og folketællinger til et fælles par. Fra dem går du nedad igen gennem børn og børnebørn. Oplysninger om nulevende personer er private og deles normalt ikke uden samtykke.